Intern kommunikationsansvarlig

Ansøgningsfrist:
Arbejdssted:

Intern kommunikationsansvarlig

Kan du gøre vores employer branding og interne kommunikation interessant og relevant for mange forskellige målgrupper? Så grib chancen, og søg stillingen som intern kommunikationsansvarlig. Du bliver en vigtig del af en international virksomhed inden for Fast Moving Consumer Goods med en solid markedsposition, hvor åbenhed, handlekraft og helhedssyn er grundlæggende værdier.

 

Din kommunikation styrker vores kultur og gør det nemt og interessant at være opdateret

Du bliver en del af HR-teamet, hvor du får ansvaret for at drive vores interne kommunikation til 750 medarbejdere rundt om i Danmark – både kontor-, produktions- og logistikmedarbejdere. Det giver dig naturligvis en stor berøringsflade internt i organisationen, og derudover får du et fagligt netværk med internationale kolleger i kommunikationsroller, der ligner din egen, samt mulighed for tæt sparring med Lantmännen Unibake’s globale kommunikationsansvarlige.
Rollen giver dig mulighed for virkelig at gøre en forskel for vores kommunikation; vi står bl.a. over for at lancere en digital kommunikationsplatform, så vi kan kommunikere direkte og personligt til hver eneste medarbejder via en app, og du bliver lead på at rulle vores spritnye employer branding-strategi ud i Danmark. I særlige tilfælde bliver du også involveret i PR, krisekommunikation mm.

 

Dine opgaver spænder fra de strategiske/taktiske initiativer til de daglige, operationelle opgaver, hvor dit primære fokus vil ligge. Det betyder blandt andet, at du på basis af en overordnet kommunikationsstrategi skal:

  • Skrive, redigere og publicere nyheder og sikre videndeling på intranet og infoskærme
  • Skabe trafik på vores interne kommunikationskanaler gennem levende og visuel kommunikation
  • Redigere og publicere artikler til medarbejderbladet og vores virksomhedsprofil på Linkedin
  • Aktivere og supportere medarbejderambassadører fx på Linkedin
  • Optage, redigere og publicere videoer på vores interne platforme og på social media
  • Uddanne dine kolleger i brugen af vores interne kommunikationsmedier
  • Sikre eksekvering på den globale employer branding-strategi og skabe lokal tilpasning
  • Lancere vores nye digitale kommunikationsplatform Actimo, inklusiv indholdsstrategi og promovering

 

Du vil blive målt på din evne til at forstå og udnytte moderne kommunikationsmediers potentiale kreativt, så den interne kommunikation rammer alle relevante målgrupper på alle organisatoriske niveauer med den ønskede effekt.

Dit hjerte banker for den interne kommunikation

Du har en teoretisk kommunikationsbaggrund fra fx RUC eller anden relevant uddannelse inden for marketing/kommunikation/sprog, som gør, at du er komfortabel med både klassiske og moderne kommunikationsformer. Du kan formidle synergier mellem HR, kommunikation og forretning på en enkel og letforståelig måde, og du har lyst til proaktivt at bidrage til det. Du har også et grundlæggende kendskab til employer branding kommunikation – både den interne og den eksterne – der måske ikke gør dig til ekspert, men som giver dig et stærkt afsæt for at blive det.

 

Da stillingen er præget af stor selvstændighed, er det et krav, at du har nogle års praktisk erfaring fra en stilling i en større virksomhed, gerne international. Din succes primært vil bero på din evne til at kommunikere og formidle skriftlig information tydeligt og professionelt både på dansk og engelsk, så det er vigtigt, at du har dokumenteret erfaring med dette. Vi forventer også, at du bruger visuelle effekter (fx infographics) som en naturlig del af din kommunikation, og at du er passioneret og vidende omkring brugen af moderne kommunikationsplatforme og CRM-systemer (vi bruger Sharepoint og Episerver).

 

 

Det er vigtigt, at du har gennemslagskraft og fokus på eksekvering. Du arbejder struktureret og metodisk, og du har en faglig stolthed, som er tydelig i dit arbejde. Du er udadvendt, fleksibel og dygtig til at skabe stærke relationer. Du har stor glæde ved at yde service, men du forstår også at prioritere og stå fast, når det behøves, og tør udfordre det bestående.

Yderligere oplysninger fås hos:

Helle Rasmussen

Lantmännen Unibake er en førende international bagerikoncern med ekspertise i frosne og friske bageriprodukter til foodservice og detail, som servicerer kunder døgnet rundt og verden over – hver dag. Målet er at gøre brød til en rentabel forretning for kunder gennem kvalitetsprodukter og innovative løsninger – altid med omtanke for naturen og høj fødevaresikkerhed. Lantmännen Unibake har 35 moderne bagerier verden over og hovedkontor i Danmark. Produktsortimentet består af en række velkendte brands som Hatting, Schulstad, Schulstad Bakery Solutions, Schulstad Royal Danish Pastry, Bonjour og mange andre. Lantmännen Unibake har en årlig omsætning på 1,1 milliarder euro og 6.000 medarbejdere i mere end 20 lande verden over. www.lantmannen-unibake.com

Lantmännen Unibake Danmark er en del af Lantmännen Unibake. I Danmark har vi 6 bagerier og 3 distributionsterminaler, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 2 mia. DKK.