Key Account Assistent - FMCG

Lantmännen Schulstad A/S Danmark

Arbejdssted: Hvidovre
Ansøgningsfrist: 21-05-2018

Lantmännen Unibake Danmark er en del af Lantmännen Unibake, som er en førende international bagerikoncern med ekspertise inden for frosne og friske bageriprodukter til foodservice- og detailmarkedet. Lantmännen Unibake driver bagerier i flere europæiske lande og er ejet af svenske landmænd via Lantmännen koncernen. Virksomheden har 6 bagerier og 3 distributionsterminaler i Danmark, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 2 mia. DKK. Lantmännen Unibake Danmark er specielt kendt for varemærkerne Schulstad, Det Gode, Levebrød, Hatting og Schulstad Bakery Solutions.


Har du lyst til at være en del af vores interne salgsafdeling, der er rygraden i vores salgsorganisation, og som får det daglige samarbejde med de store detailhandelskæder til at fungere? Og har du lyst til at arbejde med nogle af de mest kendte brands inden for fødevarebranchen?

Så er du måske vores nye KAM assistent, der i samarbejde med den salgsansvarlige står for serviceringen af vores kunder.

Dine primære arbejds- og ansvarsområder er:

  • Daglig kontakt til detailhandelskæder omkring kampagner, sortiment/priser, lancering af nye produkter m.v. 
  • Samarbejde med Business Unit Manager herunder salgsopfølgning/udvikling/kampagneplanlægning/mødemateriale
  • Vedligeholdelse af interne systemer såsom prisstyring, kampagneprognoser og styring af div. sortimenter
  • Ad hoc opgaver inden for salg

Struktureret personlighed

Du kommer fra en stilling, hvor kunde-/salgssupport har været omdrejningspunkt, og hvor du har haft gavn af dit overblik og proaktivitet. Helt afgørende er det, at du sætter en ære i at have orden i tingene og har blik for både detaljer og helheden – måske betegner du endda dig selv som perfektionist. Dine kunder og kolleger er nemlig afhængige af, at du har styr på tingene og får afsluttet opgaverne.

Din erfaring er hentet fra en lignende stilling, hvor dine administrative kompetencer og robusthed, hjælper dig med at holde hovedet klart, når tingene går hurtigt.

Vi forventer, at du er stærk i Office pakken, og at du har god talforståelse. Desuden kan du arbejde selvstændigt, men har i høj grad også lyst til at være med til at samle holdet. 

Har vi fanget din interesse?

Så tilbyder vi en dynamisk virksomhed, hvor de grundlæggende værdier er Åbenhed, Handlekraft og Helhedssyn, og hvor dine initiativer er en vigtig del af virksomhedens udvikling.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Customer Analyst Lene Permin på tlf. 25 18 93 56.

 


Yderligere oplysninger fås hos:

Lene Permin