Procesoperatørelever

Lantmännen Schulstad A/S Danmark

Arbejdssted: Avedøre/Hatting
Ansøgningsfrist: 30-04-2018

Lantmännen Unibake Danmark er en del af Lantmännen Unibake, som er en førende international bagerikoncern med ekspertise inden for frosne og friske bageriprodukter til foodservice- og detailmarkedet. Lantmännen Unibake driver bagerier i flere europæiske lande og er ejet af svenske landmænd via Lantmännen koncernen. Virksomheden har 6 bagerier og 3 distributionsterminaler i Danmark, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 2 mia. DKK. Lantmännen Unibake Danmark er specielt kendt for varemærkerne Schulstad, Det Gode, Levebrød, Hatting og Schulstad Bakery Solutions.


Vi søger nye procesoperatørelever i Avedøre og Hatting med start august 2018.

Vi passer godt på dig
Hvis du bliver elev hos os gør vi alt, hvad vi kan for at passe på dig og sørge for, at du bliver en succes. Det betyder blandt andet, at vi giver dig en attraktiv elevløn under uddannelsen, stiller nødvendigt udstyr som bærbar firma PC til rådighed og giver dig en mentor, så du får personlig rådgivning og sparring under uddannelsen.

Samtidig har vi skruet uddannelsesforløbet sammen, så du lærer alt det, du har brug for som procesoperatør til bageindustrien undervejs. Derudover kommer du til at lære vores virksomhed og produktion godt at kende på tværs af afdelinger og fabrikker. Det betyder blandt andet, at vi sørger for, at du kommer ”på udveksling” til en anden afdeling og en anden fabrik, der producerer noget andet, end den fabrik, du er tilknyttet.

Vi forventer, at du er selvstændig, nysgerrig og god til at tage initiativ - og at du samtidig har du lyst til at arbejde i teams. Tingene går stærkt - og vi tror på, at vi er bedst, når vi arbejder sammen.

Uddannelsesforløbet i store træk
Uddannelsen til procesoperatør tager fire år, og veksler mellem skole- og praktikophold. Vi uddanner procesoperatør med bagerprofil på EUC Lillebælt i Fredericia og Kold College i Odense.

I praktikperioden får du lov til både at prøve at arbejde på skiftehold og i andre afdelinger, så du får et indblik i, hvordan produktion, arbejdsgange og personalemæssige forhold fungerer andre steder i virksomheden. Vi giver dig løbende mere og mere ansvar i takt med, at du bliver klar til at løfte opgaven.

Uddannelsen giver dig et dybt indblik i brødproduktion på en stor industrivirksomhed, og du bliver specialist i håndværket og teknologien i en strømlinet brødproduktion.

Fælles fremtid
Som procesoperatørelev får du ansvar på lige fod med dine kolleger. Du bliver en del af en god og dynamisk virksomhed, hvor vi glæder os til at gå på arbejde, og vores kerneværdier åbenhed, handlekraft og helhedssyn gennemsyrer hverdagen.

Vi lægger stor vægt på at give dig en god og spændende uddannelse, og vi forventer, at du tager aktivt del i dagligdagen med det ansvar og de opgaver, du får stillet.

Med procesoperatøruddannelsen i hus er der gode udsigter for en fælles fremtid. Har du ambitioner og den rette indstilling, er der gode muligheder for, at du kan forsætte din karriere i Lantmännen Unibake Danmark inden for de områder, der interesserer dig.