Produktionschef

Lantmännen Unibake Denmark

Arbejdssted: Pandrup
Ansøgningsfrist: 25-04-2018

Lantmännen Unibake Danmark er en del af Lantmännen Unibake, som er en førende international bagerikoncern med ekspertise inden for frosne og friske bageriprodukter til foodservice- og detailmarkedet. Lantmännen Unibake driver bagerier i flere europæiske lande og er ejet af svenske landmænd via Lantmännen koncernen. Virksomheden har 6 bagerier og 3 distributionsterminaler i Danmark, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 2 mia. DKK. Lantmännen Unibake Danmark er specielt kendt for varemærkerne Schulstad, Det Gode, Levebrød, Hatting og Schulstad Bakery Solutions.


Stærk leder – løbende forbedringer (CI) 

På fabrikken i Pandrup har 170 medarbejdere deres gang. De producerer årligt omkring 31.000 ton brød, som hovedsageligt består af rugbrød og bondebrød. Fabrikken har stor succes ved at være en stærkt lokalt forankret fabrik med loyale medarbejdere. Alle medarbejdere på fabrikken yder en stor og ansvarsfuld indsats for fabrikkens drift og udvikling.

Vi søger en produktionschef med en stærk lederprofil til produktionen. Du får ansvaret for 65 timelønnede og 3 produktionsledere fordelt på afdelingerne bageri og pakkeri.

Stillingen er med reference til fabrikschefen, og du kommer til at indgå i fabrikkens ledergruppe. 

Dine primære arbejds- og ansvarsområder er:

  • Ledelse af produktionen, herunder afvikling af medarbejdersamtaler med produktionslederne
  • Sikring af medarbejdernes involvering og forståelse for afdelingens og virksomhedens generelle KPI’er
  • Sikring af den nødvendige kompetenceudvikling i afdelingen
  • Budgetansvar for afdelingens lønbudget
  • Samarbejde med og forventningsafstemning over for fabrikkens øvrige afdelinger og afdelingsledere
  • Overvågning af KPI’er og udvælgelse af indsatsområder
  • Udvikling af afdelingen inden for kvalitetsstyring, uddannelse, ansvarsbevidsthed og kommunikation 

Vi forventer, at du:                  

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som produktionsingeniør el.lign.
  • Har ledererfaring og motiveres af at inspirere og udvikle dig selv og andre
  • Har erfaring fra fødevareindustrien
  • Er modig, kan drive performance og har viljen til at vinde som et hold
  • Behersker Office pakken på brugerniveau
  • Det er en fordel med kendskab til LEAN, HACCP og BRC 

Kan du se muligheden i at være med til at flytte en organisation i den rigtige retning, og har du lyst til at være del af en virksomhed for værdierne Åbenhed, Helhedssyn og Handlekraft leves, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Fabrikschef  Peter Vejrgang på tlf. 36 39 71 00.

 

 


Yderligere oplysninger fås hos:

Peter Vejrgang
Tel: +45 99730835