Produktionsoperatører til Møllen i Vejle, Lantmännen Cerealia

Cerealia Danmark

Vejle
28-02-2018

Lantmännen Cerealia er den førende leverandør til dansk dagligvarehandel inden for mel, melblandinger og morgenmadsprodukter, som markedsføres under varemærkerne Kornkammeret, Amo og Axa. Virksomheden er tillige den førende leverandør til landets håndværksbagere og brødindustrien. Lantmännen Cerealia i Danmark har en omsætning på ca. 700 mio. dkr. og beskæftiger ca. 100 medarbejdere. Lantmännen Cerealia er en del af Lantmännen koncernen. Koncernens visioner er, at vi alle skal bidrage til en sundere tilværelse, sundere fødevarer og tage ansvar for hele processen fra jord til bord. Det har gjort Lantmännen til en af Nordens største koncerner inden for landbrug og levnedsmiddelindustrien med en omsætning på 37 mia. skr. og 10.000 ansatte.


Har du lyst til at fortsætte din karriere inden for fødevareindustrien med speciale i Mølleri?

Vi søger kolleger, som er nyuddannet proces-/industrioperatør eller har en tilsvarende tekniks uddannelse suppleret med kendskab til processtyring. Kolleger, som har lyst til at specialisere sig inden for mølleri på vores højteknologiske mølle i Vejle?

Som møller får du på sigt ansvaret for at overvåge og varetage den daglige drift af vores produktion og du vil således få en detaljeret indsigt i og kendskab til hele produktionsforløbet lige fra modtagelse af kornet til det endelige slutprodukt. Du vil indgå i et team, hvor samarbejde er i højsædet og hvor vi er stolte af, at arbejde på en af Europas mest højteknologiske møller. Vi arbejder aktivt med optimering af den daglige drift og har stort fokus på arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed, således vi både lever op til kundernes samt myndighedernes krav.

Teknisk snilde og IT flair

Vi har brug for en loyal og stærk holdspiller, som motiveres af læring og ny viden. Du skal være fortrolig med IT samt besidde teknisk snilde, således du kan bidrage til at holde produktionen kørende og foretage hurtig fejlsøgning. Samtidig er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ. Dine engelske sprogkundskaber skal være i top og hvis du behersker det tyske er det ingen hindring. Med dine gode samarbejdsevner, din positive tilgang til opgaverne og dine kommunikative evner er du i stand til at bidrage aktivt til hverdagens trivsel.   

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med mulighed for uddannelse og udvikling
  • Et grundigt introduktionsforløb, hvor du på skift vil indgå i de forskellige produktionsafsnit
  • En hverdag i et uformelt arbejdsmiljø
  • Løn iflg. overenskomst

Du skal forvente at indgå i 3 holds skift. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Produktionschef Kurt Flemming Juhl på tlf. 79 41 52 34 eller mobil 20 34 99 61.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Kurt Flemming Juhl
+45 79 41 52 34 +45 20 34 99 61